2018-10-28 Aktivitetsdag

Aktivitetsdag. 28. oktober 2018


2 gang om året mødes de beboere, der kan, for at vedligeholde vores fælles arealer. Der skal renses fortove for ukrudt, beskæres træer og buske og ryddes op ved trapper, på legeplads og ved tennisbane.

Det var årets første næsten-vinterdag, men selv om handsker og huer måtte frem hos nogle af os, var vejret igen med os.


Vi nåede dagens program, - men må dog konstatere at sommerens vejr har givet gode kår for ukrudtet på vores fortove. Så arbejdet med mekanisk lugning måtte suppleres med gasbrænder.

Det var også en stor hjælp, at en beboer, som var forhindret i at komme i dag, havde været ude med motorsav og buskrydder nogle dage i forvejen.


Som sædvanligt fik deltagerne lidt at styrke sig på inden vi gik i gang, og trillebøren med et udvalg af drikkevarer var kørt frem til eftersnakken


Fotografen havde glemt sit kamera, men gik en runde bag efter og fotograferede nogle af resultaterne: rene fortove og åbent udsyn ind i skoven. (PS: det åbne udsyn afslørede så også en hundepose, som der åbenbart ikke havde været plads til i egen skraldespond og derfor var hængt op på et træ i skoven. Tja.)


Tak for indsatsen endnu en gang. Ved denne stor frivillige indsats kan vi spare penge til en professionel gartner og holde kontingentet mere i ro.

Bestyrelsen