2021-10-31 Aktivitetsdag

Dagens aktivitetsdag, dvs. vedligehold af fællesområderne, er godt overstået. Hele 15 ivrige havefolk var mødt til træfældning, ukrudtsfjernelse og trimning af buske og træer. Vi sluttede med en slags generalprøve på den nye bålplads, hvor Grundejerforeningens formand holdt en kort og fyndig tale, som her citeres i sit fulde omfang "Tak for en god indsats. Vi nåede meget mere end jeg havde troet. Tak."

Invitation til aktivitetsdag. 31. oktober 2021


2 gange om året mødes de beboere, der kan, for at vedligeholde vores fælles arealer. Næste gang er den 31. oktober kl. 10 - 12.

Vi mødes på stamvejen med vores haveredskaber.

Efter en god 1½ times tid er grundejerforeningen vært ved forfriskning og grillpølse.


Planen er 

  • Ukrudt i fortov langs stamvejen renses mekanisk og efterfyldes med stenmel
  • Frilægge ristene ved cykelstien til Høgelshøj.
  • Beskære træet mellem boldbanen/cykelstien mod Høgelshøj
  • Fjerne udgået træ på hjørnet ned mod Tjærebæklund (træet kan bruges på vores bålplads)
  • Beskære udhængende træer ved plænen ved Møllepold (træet kan bruges på vores bålplads)
  • Beskære slåenbuskene for enden af stamvejen
  • Eftergå og tilbageklipning af græs/ukrudt ved boldbanen og ved bålpladsen.


Såfremt du er forhindret i at komme til aktivitetsdagen er du velkommen til på egen hånd at påtage dig en af opgaverne på et tidspunkt der passer dig. Send en mail til finn.hove@live.dk, om hvad du har ordnet.


Vel mødt.
Bestyrelsen for Høgelsbjerg grundejerforening